Han hører til blandt de allerstørste helte i rockmusikken.
Nu taler den altid læderklædte Lemmy fra metalbandet Motörhead ud. Om alle damerne. Og om opvæksten uden en far.
Det sker i den nye dokumentarfilm, der ganske enkelt hedder 'Lemmy, som løber over stablen i den københavnske filmfestival CPH:DOX.
Hér fortæller heavyrocklegenden blandt andet om sit mildt sagt voldsomme antal af hunkønserobringer. Den 64-årige Lemmy har nedlagt rundt regnet 1000 kvinder, lyder det.
Men det er ikke Lemmys fædrende ophav, som har lært ham op i kunsten at score. Han var nemlig totalt fraværende i opvæksten.
"Det eneste, min far nogensinde har gjort for mig, er at forlade mig," fortæller rocklegenden, som lever det hårde turnéliv og efter sigende hiver fire pakker smøger og halvanden flaske whisky indenbords - om dagen.
Ikke en tilværelse, han kan anbefale til nogen.
"Det er et liv, der har dræbt de fleste af mine venner," siger han.