Det så voldsomt ud, da en større gruppe fodboldbøller forleden gik amok på Næstved Stadion i en pokalkamp mellem Næstved og FCK.
Nu viser det sig, at en af de mest aktive i balladen til dagligt er en del af inderkredsen i rockerklubbben Bandidos i Roskilde. Det skriver Ekstrabladet.dk.
Ifølge avisen er voldshandlinger i forbindelse med fodboldkampe ofte planlagt af personer med tætte forbindelser til det kriminelle miljø.
Ifølge avisens kilder er den 30-årige toprocker således en af de øverste medlemmer i FCK-fanfraktionen Copenhagen Casuals, der under kampen mod Næstved organiserede balladen, hvor flere hegn blev væltet og andre fans slået.
På flere af de videooptagelser, der findes
af optøjerne, kan man se, at han var med til at starte optøjerne og
delte knytnæveslag ud, ligesom han trak tropperne tilbage, da politiet kom til.
FCK-formand, Flemming Østergaard har ikke ønsket at kommentere avisens historie.