En kirketjener og en vagtmand blev slået i ansigtet af en rocker i forbindelse med det årlige marked i Hjallerup.
Det 42-årige Bandidos-medlem blev omgående anholdt og ført bort fra kræmmer- og hestemarkedet natten til søndag.
Rockeren var beruset, siger vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.
- Det begynder med, at rockeren rykker en kirketjener, der tilfældigvis passerer ham inde i det store øltelt, i skægget. Derefter giver han den uskyldige mand et par knytnæveslag i ansigtet.
- En vagtmand, der forsøger at stoppe rockeren, får desuden et par kraftige lussinger, siger Per Jørgensen.
Umiddelbart efter blev rockeren anholdt. Han er fuldgyldigt medlem af Bandidos i Nordjylland.
Ingen af de to forulempede personer er kommet alvorligt til skade.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.