Bandmedlemmerne i det amerikanske rockband Bloodhound Gang bliver beskyldt for at have opfordret til had og fjendskab mod Rusland under deres show i Ukraine i juli.
Den russiske pendant til FBI, Russian Investegative Committee, nævner specifikt bandets forsanger og guitarist, James Moyer Franks, og bassist, Jared Hennegan. Det skriver Billboard.
- Moyer, Hennegan og andre ukendte personer har startet et plot for at vanære russiske borgere og danne en kriminel gruppe der fokuserer på dette, skriver Russian Investegative Committee i en pressemeddelelse.
Hændelsen, der satte en efterforskning i gang, skete under et show i Kiev 30. juli. Jared Hennegan lagde et russisk flag i sine bukser og gnubbede sin kønsdele mod det før han kastede det ud til publikum. Både han og James Moyer Franks råbte nedgørende ting om Rusland under showet.
I august skulle bandet have spillet på den russiske rockfestival Kubana, men det blev aflyst af festivalledelsen. Rygterne svirrede om, at det var en ordre fra russiske autoriteter.
I pressemeddelelsen står der yderligere, at landet overvejer at sætte Hennegan og Franks på en liste over eftersøgte.
Bandet er blevet bandlyst fra Rusland de næste fem år.
Newspaq