Den mest berømte indledning på en sang i musikhistorien er tyvstjålet fra 60'er bandet Spirit. Led Zeppelins Stairway to heaven, der efterhånden er så fortærsket at enhver instrumentbutik med respekt for sig selv har et håndskrevet skilt med 'Ingen Stairway, Tak!' hængende over guitarstativerne, er snuppet fra Spirits sang Taurus.
Led Zeppelins lead-guitarist Jimmy Page, er kendt for at have stjålet en stor del af bandets sange fra andre. I 70'erne var Led Zeppelin det største band i universet, og Stairway to Heaven bliver regnet for det måske kendteste rocknummer overhovedet.
Led Zeppelin indspillede deres version i 1971. Sangen kom med på Led Zeppelin IV pladen og er blevet spillet over tre millioner gange på amerikansk radio.
Mange mener, at sangen er en hyldest til satan. Hvis man spiller første vers baglæns, så bliver Satan tilsyneladende nævnt gentagne gange. Tilhængerne af teorien om satan-dyrkelsen understøtter deres argumenter med at sætningen 'Sometimes words have two meanings', 'nogle gange er ord flertydige' bliver sunget tidligt i sangen.
Bedøm selv her: