På mandag er det endnu engang tid for "Robinson Ekspeditionen".
Danmarks ældste og største realityprogram lever i bedste stil og på nu 20. år er det med Jakob Kjeldbjerg som vært.
Igen, igen loves der mere drama end nogensinde og tjekker du lige videoen herunder, så er der nok noget om snakken.
Deltagerne bliver presset til det yderste fysisk og psykisk - og i videoen kulminerer det, da en af deltagerne med blødende hænder råber til produktionen.
- Av, min finger, mand. Den er røget af.
Deltageren i krise er endda en af årets semikendte deltagere, nemlig Marc Ciano, som tidligere har deltaget i "For lækker til Love".
Blandt nyskabelserne i programmet er det allerede afsløret, at der i denne sæson vil være fire mod normalt to indledende hold.
- I år bliver deltagerne ikke kun presset af den nådesløse malaysiske hede. De bliver også presset på relationer hinanden imellem, lyder det fra Jakob Kjeldbjerg.