Ali Ghiace har været et af de mere festlige indslag i dette års Robinson Ekspedition. Den 25-årige gut har beriget det danske sprog med udtrykket "det' ren Føtex", som angiveligt betegner noget, der ikke er godt nok.
I gårsdagens episode var det ham selv, der ikke var god nok, og han valgte derfor at smide lændeklædet i ringen og give op. I dag forklarer han, at der lå økonomiske motiver bag afskeden.
"Jeg indrømmer, at jeg var fysisk svag. Men det var ikke nok til, at jeg skulle melde mig selv ud. Jeg havde en anden grund til, at jeg skulle hjem til Danmark. Unfinished business," siger Ali til seoghoer.dk og fortsætter:
"Der var nogle penge, der skulle have været overført, inden vi skulle tog af sted til Malaysia, og det var ikke gået i orden. Mit ord er min lov. Det var selvfølgeligt trist, at jeg blev nødt til det, men når jeg skal være et sted, så skal jeg det uanset hvad," forklarer han.
Om de uafsluttede forretninger er på kant med loven, ønsker Ali Ghiace ikke at udtale nærmere om.