Der er kun gået to måneder siden Robin Williams fik udskiftet sin hovedpulsåre. Men den legendariske skuespiller er allerede back-on-the-road med sit stand up show.
"Denne her lille pause har givet mig mere energi, end jeg nogensinde har haft," fortæller den folkekære skuespiller ifølge hollywoodgrind.com.
Det var tilbage i marts måned, at skuespillerne blev indlagt med alvorlige smerter i brystet og vejrtrækningsproblemer.
Det blev hurtigt konstateret, at han havde problemer med hovedpulsåren, der sikrer blodtilførslen fra hjertet til kroppen, og derfor fik skuespilleren indopereret en fra en ko.
Selve oplevelsen tager Williams i stiv arm. Han har endda fundet sin humoristiske side frem igen.
"Det er helt vidunderligt at have en kos hjerteventil i sig... Og hvis man ikke har noget mod at græsse, så er det faktisk helt opløftende."