Fodbold · Brasilianske Roberto Carlos forlader Real Madrid, når hans kontrakt udløber til sommer. En del af årsagen til, at han vil forlade klubben, er, at 33-årige Carlos føler sig gjort til syndebuk for Reals exit fra Champions League, hvor venstrebacken var medskyldig i Bayern Münchens scoring efter 10 sekunder. »Efter kampen havde jeg det meget dårligt,« siger han til spansk radio. Carlos har endnu ikke besluttet, hvor karrieren fortsætter, men han regner med at fortsætte karrieren tre-fire år endnu. SOKI