Det er en af de helt store stjerner på den internationale musikhimmel, der er blevet slukket. Roberta Flack døde mandag i en alder af 88 år.
Det skiver mediet Variety.
Flack er uden tvivl mest kendt for megahittet ”Killing Me Softly With His Song”, der indbragte hende en grammy i 1974.
– Vi er knuste over at den strålende Roberta Flack døde i morges 24. februar 2025. Hun sov stille ind omgivet af sin familie, lyder det i en officiel udtalelse fra hendes management.
Flack blev diagnosticeret med sygdommen ALS i 2022 og indstillede samtidig sin karriere.