Robert Skov melder afbud til U21-EM

Problemer med akillessenerne har tvunget Silkeborg-profilen Robert Skov til at melde fra til U21-EM.
Robert Skov (th.) går glip af U21-slutrunden i Polen i juni. Arkivfoto.
Robert Skov (th.) går glip af U21-slutrunden i Polen i juni. Arkivfoto. Foto: Henning Bagger/Scanpix

U21-landstræner Niels Frederiksen har måttet notere sig endnu et afbud til U21-EM i Polen i juni.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Silkeborgs stærke offensivspiller Robert Skov døjer med en skade, som gør, at han har måttet melde fra.

- Jeg har haft problemer med mine akillessener, og i samråd med klubbens egne læger og lægerne på U21-landsholdet har jeg været nødt til at sige, at jeg ikke er klar, siger Robert Skov til Midtjyllands Avis.

Den 21-årige Silkeborg-spiller havde ellers set frem til at spille U21-EM.

- Jeg er frustreret og ked af det. Det er selvfølgelig en træls situation, og jeg havde håbet på at komme med. Det var en fed mulighed, og det kunne være fedt at være med til, siger Robert Skov.

Skov scorede ti mål Superligaen i denne sæson for Silkeborg og var en væsentlig faktor i klubbens kamp for overlevelse.

Sidste sommer var han med Danmark til OL i Rio, hvor han stod for Danmarks eneste scoring i de fire kampe, holdet spillede.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.