Robbie Williams har besluttet sig for at skulle starte en ny fodbold-klub i Los Angeles, skriver The Mirror.
Efter at David Beckham er ved at kickstarte fodbold-feberen i det ellers meget lidt fodbold-interesserede USA, vil Williams også være med på vognen. Han har derfor besluttet at lave et Los Angeles All-Star-hold.
Spillerne vil han rekruttere fra fodbold-gale kendisser som bor i Los Angeles. Her er spiller-materialet så forskellige spillere som Rod Stewart og førnævnte David Beckham.
Men ’den tykke danser fra Take That’ mangler en bane, som ham og hans kendis-venner kan spille på. En udendørsbane vil være et oplagt mål for paparazzier, så Robbie har bestilt en 800.000-pund dyr indendørs bane. Det svaret til lidt mere en ni millioner danske kroner.
Men for den pris skulle de rige og berømte også kunne lave glidende tacklinger og scoringer i al ugernerthed.