Efter en timet og tilrettelagt valgkampagne under sloganet »Ingen slinger i valsen« blev Ritt Bjerre-gaard valgt til ny overborgmester i København.
Desværre for København har der ikke været tale om andet end slinger i valsen lige siden.
Først sagde Ritt Bjerregaard med vanlig arrogance – og uden et ord til borgerrepræsentationen – nej tak til at få foræret en bro til Operaen af en værdi på en halv milliard kroner. Demokrati er åbenbart bare en detalje, når man er en ægte bydronning.
Slingrevalsen forsatte, da Ritt Bjerregaard for nylig udtalte, at »det er da ligegyldigt, det der med valgløftet«, efter at løftet om 5.000 boliger til 5.000 kroner gik op i røg.
Ritt Bjerregaard har senest været i gang med at tilbyde skolen i Stevnsgade som voldsofring til Ungdomshuset, på trods af at skolen allerede er lovet som specialskole til multihandicappede børn.
Ironien står malet på det røde plastikbanner – »Ingen slinger i valsen«.