Ritts Bjerregaards første lovede billige andelsboliger i Sydhavnen skal gå til borgere med en årlig hustandsindkomst på højst 325.000 kroner for enlige eller 650.000 kroner for par, skriver Politiken tirsdag.
Samtidig må man ikke have en formue, der overstiger 300.000 kroner.
»Vi søger en bestemt målgruppe, som man kan kalde kernemedarbejdere med en almindelig indkomst ? for eksempel sygeplejersker og politibetjente. Beløbet er fastsat ud fra deres lønstatistikker«, siger Knud Erik Busk fra Kuben, der også optræder som kontaktperson for Fonden for Billigere Boliger.
Tjener man over 650.000 kroner om året, henviser fonden til de ejerboliger, der også er en del af planen om billigere boliger.
De udvalgte findes ved lodtrækning, fordi man venter en enorm interesse for de 12 boliger.