Angrebet fra den nu afgående kulturborgmester i København, Martin Geertsen (V) er hårdt og direkte i Berlingske Tidende.
Overborgmester Ritt Bjerregaards (S) ledelse er præget af løgne, bedrag, trusler, personlig forfølgelse, svig og dårlig stemning.
Og Martin Geertsen giver eksempler på det hele, det han kalder en mere og mere moralsk korrumperet ledelse.
Alligevel vælger Ritt Bjerregaard i dag at lade beskyldningerne hænge i luften.
Igennem sin pressesekretær Kasper Fogh Hansen lade hun forstå, at hun ikke vil kommentere sagen.
- Ritt er i Stockholm og afviser at kommentere, lyder det kort fra Kasper Fogh Hansen.