Under valgkampen til kommunalvalget i 2005 lovede den nuværende overborgmester i København, Ritt Bjerregaard, 5000 boliger til en husleje på ikke over 5000 kroner inden for fem år.
Men nu har hun selv opgivet drømmen om boligerne, efter SF onsdag sagde definitivt nej til byggeriet på Kløvermarken på Amager.
"Udsigten til 5000 billige boliger, den er der ikke længere. Det betyder ikke, at man bare skal opgive at bygge billige i København, men det er klart, at uden Kløvermarken er det slet ikke realistisk at bygge 5000 billige boliger, heller ikke hvis man strækker de fem år noget længere, siger hun ifølge Berlingske.dk.
Hun lægger skylden for den kuldsejlede boligdrøm på SF.
"Der er nogen, der synes, det er sjovere at drille, end at udføre konstruktiv politik," siger hun.