Af Julie Jo Boding, jubo@avisen.dk
Små skoler og børnehaver vil forsvinde i hovedstaden.
Sådan lyder forudsigelsen fra den københavnske overborgmester Ritt Bjerregaard (S) forud for forhandlingerne om næste års budget i hovedstaden.
Børne- og ungdomsområdet mangler 300 millioner kroner i 2008, og derfor varsler overborgmesteren at det vil betyde: »at en række mindre skoler og institutioner sammenlægges,« skriver Ritt Bjerregaard i sit nyhedsbrev.