Familien Riskær Pedersen har svært ved at opføre sig korrekt.
Klaus Riskær Pedersens søn, Frederik Riskær Pedersen, er blevet taget i at køre 174 kilometer i timen i sin luksuriøse Audi A5, skriver ekstrabladet.dk.
Og han må slet ikke køre bil. Sidste år fik han nemlig 20 dages betinget fængsel for at have kørt bil med en promille på over 2,5 og et forbud mod at sætte sig bag rettet før den 1. august næste år.
Den høje fart og kørsel i frakendelsen betød i retten en bøde på 11.000 kroner og frakendelse af kørekortet i yderligere seks måneder.
Det var ellers en brødebetynget Frederik Riskær Pedersen, der sidste år modtog spritdommen. Her kom det frem, at han faktisk forsøgte at køre fra politiet, mens hans promille var fem gange højere end det tilladte.
- Jeg har kvajet mig. Det er ikke noget, jeg er stolt af, og det er heller ikke noget, jeg kommer til at opleve igen. Nu må jeg bare tage de sanktioner, der er kommet, sagde han ifølge ekstrabladet.dk dengang.
Nu har han ingen kommentarer.
Kilde: ekstrabladet.dk