Det var en svært utilfreds Klaus Riskær Petersen, der tirsdag måtte rykke ind bag tremmerne i Vestre Fængsel.
Riskær blev varetægtsfængslet, fordi byretsdommeren frygtede, at han ville stikke af, efter at dommen på syv års fængsel for bedrageri var faldet. Men den afgørelse blev kæret til landsretten, og allerede torsdag tager Østre Landsret formentlig stilling til, om Riskær fortsat skal sidde varetægtsfængslet. Det skriver Nordjyske.dk.
Straffen på syv års fængsel er anket til landsretten, men endnu er sagen ikke blevet berammet.