Klaus Riskær Pedersen skal ikke længere bestyre radioprogrammet "Riskærs Fredagsbar" på Radio24syv.
Det skriver radiostationen selv på sin hjemmeside. Her fremgår det også, at det er Riskærs egen beslutning at stoppe som radiovært.
Han ser sig ikke længere i stand til at balancere arbejdet på radioen med sin post som formand for det opstillingsberettigede politiske parti, der bærer hans navn.
- Som man sagde i 1970'erne: "Alt er politik", og uanset hvor meget jeg stritter imod, må jeg sande, at lytterne vil tale politik med mig.
- Og da min egen kampagne starter i Jylland i dag, så vil jeg også gerne diskutere politik med vælgerne.
- Det er ikke foreneligt med rollen som public service-radiovært, så derfor har jeg bedt om, at vi standser for denne gang, siger han i artiklen.
Radio24syvs programchef, Mads Brügger, har respekt for Klaus Riskær Pedersens beslutning, selv om han gerne havde set den tidligere finansmand fortsætte.
- Vi havde tænkt os at beholde Riskær som vært, indtil folketingsvalget bliver udskrevet og er kede af, at han har valgt at stoppe før tid, siger han.
Radio 24syv vil senere i denne uge fortælle, hvad man har tænkt sig at sende i stedet for "Riskærs Fredagsbar".
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.