Af Thomas Hoffmann  

Det var en rødglødende Klaus Riskær Pedersen, som mødte pressen i retslokalet efter at have modtaget sin dom på syv års fængsel for blandt andet groft bedrageri.

Ikke så meget fordi han blev kendt skyldig i at snyde en fond, sit konkursbo og dets kreditorer. Heller ikke, fordi en enig domsmandsret ikendte ham syv års fængsel, fordi svindlen var ”særdeles gennemtænkt” og ”meget professionelt udført”.

Men fordi han med øjeblikkelig virkning blev varetægtsfængslet frem til 4. april.

- Det er den virkelig overraskelse. Det var jeg ikke mentalt forberedt på. Jeg skulle have været til Puff Daddy-fest i aften, fortalte en rødglødende Klaus Riskær med henvisning til en kæmpe VIP-fest i København med den amerikanske rapper P. Diddy, tidligere Puff Daddy.

- Men når jeg i stedet skal i Vestre Fængsel i dag, bliver det da godt at møde 200 mennesker, som jeg kan tale om retssystemet med, tilføjede han.

Klaus Riskær kaldte selve dommen forudsigelig.

- Vi kom dårligt fra start. Min første forsvarer Ebbe Mogensen røg ud, og Jakob (Lund Poulsen) kom ind, men havde ikke tid nok til at komme ind i sagen, som er sindssygt kompliceret rent juridisk, sagde Riskær og konkluderede på sagsforløbet:

- Jeg har haft en dårlig 1. runde – ja, det var forventet. Nu skal sagen i landsretten – ja, det var forventet. Så får sagen et nyt resultat – ja, det er helt som forventet. Alt det er facts, mente han.

Klaus Riskær blev varetægtsfængslet, fordi han alvorligt har krænket den danske retsfølelse. Men dommeren understregede, at Riskær såmænd også kunne være blevet varetægtsfængslet, fordi han i december skiftede folkeregisteradresse til sit sommerhus på Ibiza, Spanien, og blandt andet derfor formentlig kunne finde på at forlade landet.

Den begrundelse syntes Riskær var dediceret latterlig.

- Jeg har været i landet i 35 år og har endda lavet en bankgaranti på de 10 millioner, som skal konfiskeres. Det er helt unødvendigt at varetægtsfængsle mig. Jeg kunne godt have taget de dårlige overskrifter i nogle dage. Så ville man efterhånden indse, at sagen skulle i landsretten. Men nu bliver jeg kørt væk i en politibil. Det er unødvendig magtanvendelse, alt sammen for at I kan slæbe mig ud og få jeres pressebilleder, sydede Klaus Riskær og nægtede i øvrigt, at han skulle have gjort noget som helst forkert.

- Jeg bliver kun kørt væk, fordi jeg gik konkurs i 1992. Det er kun i Danmark, du forfølger et menneske, som gik konkurs for 15 år siden. Jeg angrer ikke en skid. Jeg har tjent mine penge ved hårdt arbejde, og jeg har ikke skyggen af et moralsk problem.

Den del var sagens anklager, vicestatsadvokat Henrik Helmer Steen, naturligvis uenig i.

- Jeg havde regnet med, at han blev dømt for sagens store punkt om bedrageri. Syv års fængsel er en selvfølgelig en rigtig hård straf, men det skal det også være i en sag, der handler om 250 millioner kroner, sagde Henrik Helmer Steen og kaldte det ”fagligt tilfredsstillende”, at to års arbejde mundede ud i en ”god” dom.

Klaus Riskær ankede derimod sagen til landsretten med det samme, blandt andet fordi han mener, at en enkelt dommer og to domsmænd ikke kan overskue så kompliceret materiale.

Samtidig har han kæret varetægtsfængslingen. En afgørelse kan formentlig ventes fra landsretten om en uges tid.