I dag begynder verdens største cykelløb, Tour de France med en enkeltstart i og omkring bystaten Monaco.
Før prologen vurderes det, at spanieren Alberto Contador, der er kaptajn på Astana-mandskabet, er favorit til at vinde hele touren, men måske også kan sætter sig på den gule førertrøje allerede i dag.
Dermed er der maksimalt pres på sidste års vindende hold - nemlig Bjarne Riis' Team Saxo Bank, der endte øverst på sejrsskamlen med Carlos Sastre i den gule trøje i Paris.
Og Astana bliver en seriøs konkurrent til Riis, mener cykeleksperten Henrik Elmgreen.
"I år kan vi jo se, at Bjarnes hold bliver konfronteret af et Astana-hold, som har nogle ualmindelige stærke kort på hånden. De har en Contador, som for mig er storfavorit til løbet, så har de en Klöden og en Leipheimer. Så har de jo også en Armstrong, som dog nok skal få en masse medieopmærksomhed i de tre uger, og jeg tror også, at han vil præsterer noget i glimt, men jeg forventer ikke at se ham i topstriden," siger Henrik Elmgreen til Newspaq.
Når han vender øjnene mod de to danske deltagere på Team Saxo Banks mandskab i verdens hårdeste cykelløb, så falder blikket naturligt på den unge debutant, Chris Anker Sørensen.
"Det bliver kolosalt spændende at følge, hvad han kan. Men selvfølgelig bliver hans rolle i den sidste ende, som hjælper for Andy Scleck. Men det er helt oplagt et signal fra Bjarnes side om, at her er et talent som skal prøves af med henblik på fremtiden," siger Henrik Elmgreen.
Også Nicki Sørensen er med på det danske hold, mens Jakob Fulgsang og Matti Breschel ikke blev fundet tunge nok til at deltage i Touren.