Ringenes Herre-trilogien har ellevilde fans over hele verden, som spændt venter på 'Hobbitten', den fjerde eventyrfilm om Gollum og den magtfulde guldring.
Men den Oscarvindende filmmand bag Ringenes Herre, Peter Jackson, truer nu med, at den længe ventede film måske slet ikke bliver til noget.
Det skyldes uenigheder med fagforeningerne for skuespillere på New Zealand, hvor filmen bliver til. De har opfordret sine medlemmer til at holde sig væk fra optagelserne, fordi filmholdet hyrer skuespillere, som ikke er tilknyttet en fagforening.
Jackson, der er producent på 'Hobbitten', fejer anklagerne af bordet og advarer samtidigt om, at indspilningerne kan rykke til Østeuropa som følge af tvisten. Eller måske endda lagt helt på is. Uanset hvad rammes New Zealands filmmiljø hårdt, lyder det.
"Hvis 'Hobbitten' rykker østpå, så se frem til en lang tørke for film med store budgetter i dette land," siger Peter Jackson ifølge eonline.com
'Hobbitten' er allerede nu løbet ind i en stribe problemer. Dels er det uklart, hvem der egentligt skal betale for den kostbare film. Desuden står filmen uden instruktør, efter at Guillermo del Toro har sagt farvel til optagelserne.