Britt Bendixens død kom som et chok for Sarah Grünewald, som har arbejdet sammen med den populære dansedommer i åresivs på ”Vild med dans”.
Det fortæller hun til Billed Bladet, hvor hun også afslører, at hun siden Britt Bendixens pludselige død i sidste uge, virkelig har fortrudt, at hun ikke ringede tilbage, da den tidligere dansedommer havde ringet forgæves til hende.
Opkaldet kom i november lige efter ”Vild med dans” havde kørt over skærmen, og tv-værten har en rigtig god idé om, hvad Britt Bendixen ville den dag, hun ikke fik fat på Sarah Grünewald.
Hun regner med, at Bendixen ville rose årets sæson og Grünewalds nye medvært, Martin Johannes Larsen. Sarah Grünewald fik dog aldrig ringet tilbage, og nu fortryder hun bittert.
- Jeg fik ikke ringet tilbage til hende, og jeg hader mig selv for det!, siger hun ærligt til ugebladet.
Det pludselige dødsfald har sat tingene i perspektiv for ”Vild med dans”-værten, som blandt andet fik lyst til at ringe til en anden ”gammel” kollega, for at fortælle, hvor meget hun sætter pris på ham.
- Jeg fik helt lyst til at ringe til Claus Elming og sige, at han skulle vide, hvor meget jeg holder af ham. Man skal virkelig huske at sige til folk, at man sætter pris på dem, siger Sarah Grünewald.
Britt Bendixen døde efter kort tids sygdom. Hun blev 81 år.