"Hej, det er Gud. Jeg er ikke hjemme lige nu, men læg en besked efter bibbet".
Sådan vil det lyde, hvis man ringer til Gud på den telefon, som den hollandske kunstner Johan van der Dong har sørget for i Holland. Der er altså - ifølge kunstneren - tale om en direkte telefonlinje til Gud, skriver Reuters.
Johan van der Dong mener, at han giver folk en mulighed for at tage en pause og fordybe sig i livet.
"Ligesom når man beder, så er det at lægge en telefonbesked en måde at få styr på sine tanker. Det er den perfekte mulighed for at fordybe sig," siger han.
Hvis man ikke bor i Holland og vil lægge en besked - eller måske tale med Gud - så kan man ringe på +316-4424-4901 fra den 7. marts.