Bagud med ni mål undervejs i anden halvleg lignede det en alvorlig snitter til Viborg HK's håndboldkvinder i Champions League-opgøret mod ungarske Györ.
Viborgenserne fik dog hanket op i sig selv og leverede et fint comeback mod slutningen. Og det er blandt andet noget af det, Rikke Skov helst vil hæfte sig ved efter 25-30-nederlaget.
- Vi kan glæde os over nogle momentvis gode ting undervejs. Men vi var ikke på toppen hele vejen, som vi skal være, hvis vi skal stå distancen mod dem, siger hun.
Rikke Skov mener også, at Viborg burde have satset mere på de nemme mål i kontrafasen. Her kunne der også ligge yderligere et par mål og gemme sig.
Men det bliver der mulighed for at rette op på i næste weekend, hvor de to hold mødes igen - denne gang i Ungarn.
- Det bliver ikke nemmere, når det er på udebane, men vi skal kigge på videoen og se, hvor hullerne er i deres forsvar.
- Og så skal vi gå ydmygt til opgaven, samtidig med at vi slås som vilde dyr. Vi har ikke noget at tabe, og jeg har da prøvet at vinde dernede før, lyder det selvsikkert fra bagspilleren, der bestemt ikke har opgivet troen på at kunne slå de regerende Champions League-mestre.
- De er jo også kun mennesker, og de bliver også trætte i perioder, når vi lægger hårdt tryk på dem, siger hun.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.