Håndboldspilleren Rikke Nielsen blev tvunget ud i et ufrivilligt karrierestop og måtte undvære løn under skader og sygdom. Men nu lysner det.
Hendes tidligere klub Aalborg DH har fået en ny ejerkreds, som har indgået forlig med Rikke Nielsen, og begge parter er tilfredse.
"Som sagen er blevet mig forlagt, kan jeg godt se visse uhensigtsmæssigheder i sagens forløb. I det nye Aalborg DH ønsker vi udelukkende at koncentrere os om at skabe en sund og god klub med tilfredse medarbejdere, så den slags sager hører absolut fortiden til," udtaler Jan Hansen, direktør i Aalborg DH.
Dermed har Aalborg DH anerkendt, at Rikke Nielsen blev behandlet dårligt, hvilket glæder hende.
"Det har været utrolig hårdt for mig og min familie at stå uden løn fra Aalborg DH i så lang en periode, ligesom det mentalt har været hårdt, at den klub, jeg har givet så meget gennem årene," siger hun til TV 2.