Rikke Møller er lettet efter OL-debut

Rikke Møller Pedersen gør sig klar til at svømme endnu hurtigere for at komme i OL-finalen i 100 meter bryst.

Rikke Møller Pedersen smilede over hele badehætten, da hun dukkede op i mixedzone for at tale om sin OL-debut i London.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Svømmeren fik med 1.07,23 minutter 9.-bedste tid i søndagens indledende heat i 100 meter bryst, hvilket rækker til en plads i semifinalerne.

Det er hun godt tilfreds med.

- Det er okay at starte på, og jeg regner med at gøre det bedre i semifinalen. Jeg skal bare i den finale, siger hun.

Rikke Møller Pedersen var spændt og havde kriller i maven før sin debut i OL-bassinet i Aquatics Centre.

- Ja, og jeg håber, der kommer endnu flere kriller i maven, siger hun.

- Jeg synes, at det gik okay. Det er mit første OL, og det er mit første løb, og jeg nød det også, siger hun.

Rikke Møller Pedersen svømmer søndag aften semifinale i 100 meter bryst.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.