Det har ikke været nogen hemmelighed, at Venstres Rikke Hvilshøj ville forlade politik.
Sådan må det næsten nødvendigvis være, når man som minister ringer til statsministeren og siger, at man ikke genopstiller ved næste valg.
Sådan et opkald foretog Rikke Hvilshøj tilbage i november. Og tilbage var derfor kun af afklare, hvornår og til fordel for hvad - det blev offentliggjort tirsdag: Rikke Hvilshøj skal fra 1. august være markedsdirektør i Dansk Erhverv, skriver jp.dk.
- Det er ikke, fordi jeg har fået nok af politik. Jeg har lige som
alle andre haft en politisk bacille i mig og ikke kunnet lade være med
at blande mig i debatter, men det er måske netop nu, at det er det
rigtige tidspunkt, hvis jeg skal prøve noget andet og udfordre mig selv
på nye felter. Jeg har aldrig set mig selv som én, der skulle være
politiker i hele mit liv. Nu har jeg været det i mange år, og hvis jeg
skal have mulighed for at prøve nye ting af, så er det nu - også i
forhold til min alder, siger Rikke Hvilshøj til jp.dk.