– Mor & Far i Paris, skriver Rikke Gøransson på sin instagram ved et foto af et tøjdyr, der har flere polaroidfotos med hende og kæresten Bruno, og ikke mindst... en gravid mave.
Hun er ifølge Ekstra Bladets oplysninger "adskillige måneder henne og har termin til sommer".
Rikke Gøransson har haft mange kærester igennem tiden, men har sjældent vist dem frem, da hun er en privat pige, som hun selv kalder sig. Men med den nye, Bruno, er det så anderledes. Hun har flere gange postet billeder af den heldige fyr, og hun har også til SE og HØR udtalt ved "Barbie"-premieren, at hun og kæresten havde mødt hinanden til en fødselsdagsfest. Men faktisk burde de have fundet sammen lang tid før.
- Vi har en fælles ven, så vi burde have mødt hinanden for 20 år siden gennem fælles venner, men det gjorde vi ikke, sagde hun.
Det er Brunos andet barn, men Rikkes første, der kommer til verden til sommer.