Bjarne Riis kan sandsynligvis snart præsentere en ny hovedsponsoraftale for 2014 for cykelholdet Saxo-Tinkoff.
I årsregnskabet for 2012 skriver Riis Cycling, at man forventer at indgå en aftale inden for få dage.
- Der føres intense og positive forhandlinger omkring indgåelse af et nyt hovedsponsorat, og det er ledelsens forventning, at en aftale for 2014 er på plads inden starten af årets udgave af Tour de France, hedder det i regnskabet fra Riis Cycling.
Starten på det franske etapeløb finder sted på lørdag, og derfor har Riis Cycling blot få dage til at indfri spådommen fra årsregnskabet, der blev offentliggjort i sidste uge.
Saxo Bank og Tinkoff Banks nuværende sponsoraftaler udløber efter denne sæson.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.