Rihanna har ikke noget imod at lade en mand tage styringen, når det gælder hendes privatliv.
Hun har nemlig så meget at holde styr på i sit arbejdsliv, at hun nyder at slippe tøjlerne og lade sig føre af en mand på hjemmefronten.
- Jeg vil gerne føle mig som en kvinde.
- Jeg skal være i kontrol i alle andre aspekter af mit liv, så jeg synes, at i et forhold, der vil jeg gerne kunne slippe tøjlerne og lade nogle andre tage styringen, siger hun til magasinet GQ.
- Jeg kan absolut godt være dominerende, men generelt - hvordan siger jeg det her pænt? Kærlighed kan få dig til at gøre ting, du ellers aldrig ville have gjort. Men alle har deres grænser, siger hun.
Rihanna er for nylig blevet spottet sammen med ekskæresten Chris Brown, men hun understreger i interviewet med magasinet, at der ikke er noget imellem dem.
Chris Brown og Rihanna kom på alles læber for et par år tilbage, da han tævede hende på vej til en prisuddeling.
/ritzau/