Dramaet mellem Rihanna og Chris Brown er endelig ved at lægge sig, og Rihanna kan nu koncentrere sig om det, hun plejer at lave. Musikkarrieren har nemlig stået lidt på stilstand, mens sangerinden har forsøgt at komme ovenpå igen, og det forlyder nu, at hun er klar til at vende tilbage til studiet.
Umbrella-hitmageren er ikke nem at knække, og hun er fast besluttet på, at det ikke skal gå ud over musikken, skriver femalefirst.co.uk.
Rihanna er nu tilbage på arbejdet og skal i studiet for at forberede indspilninger til sit næste projekt, informerer hendes producer Adonis Shropshire.
"Ligegyldig hvem i verden, der går gennem en svær tid, bliver man nødt til at få sig selv ud af det igen," siger han.