Alt, hvad hun rører ved for tiden, bliver til guld. Men spørgsmålet er, om Rihanna kan gøre actionfilmen Battleship til et hit i biograferne.
I filmen spiller sangerinden fra Barbados en våbenspecialist med smag for det helt tunge artelleri.
"Jeg var smurt ind i sort krudt efter optagelserne - det var vanvittigt. Men det var virkelig sjovt. Jeg elskede det, hvert øjeblik," siger sangerinden til engelske the Sun.
Rihanna har selv en militær-forhistorie med sig fra hjemlandet Barbados, hvor hun som ung var officerselev.
Hun hævder dog stadig at prioritere popmusikken højere end den nye filmkarriere, men Rihanna udelukker dog ikke at se sig selv som hovedrollen i f.eks. en romantisk komedie.
"Jeg kunne godt tænke mig at være med i en komedie, måske en romantisk komedie, og så kunne jeg godt tænke mig at prøve at være mere sårbar. Men jeg vil prøve forskellige ting. Jeg ønsker ikke at holde mig til én bestemt type rolle", siger Rihanna til The Sun.
Kilde: The Sun