Et enkelt tweet fra en popstjerne var alt, der skulle til, for at sende myndighederne i Indien helt op i det røde felt.
Sangerinden Rihanna linkede i et tweet til en artikel om landmænds massive protester i landet, og så var fanden ellers løs.
Historien handler i bund og grund om den månedlange konflikt, indiske landmænd har haft med myndighederne efter vedtagelse af flere nye love, der efter landmændenes opfattelse vil gøre dem fattigere og komme under kontrol af store firmaer. De har derfor blokeret flere indfaldsveje til millionbyen Delhi.
Men det er bestemt ikke populært, at udenforstående blander sig i landets interne interesser. Derfor har alt fra højstående politikere til Bollywood været ude at forsvare den indiske regering og blandt andet kaldt Rihanna en pornostjerne.
– Ingen propaganda kan splitte Indiens enhed. Ingen propaganda kan hindre Indien i at nå nye højder. Propaganda han ikke bestemme Indiens skæbne, det kan kun fremskridt. Indien står sammen og forenet for at opnå fremskridt, lyder kommentaren fra indenrigsminister, Amit Shah.
Rihanna har 100 millioner følgere, og hendes opslag er for længst gået viralt og har fået mere en 700.000 likes.
Indiens behandling af demonstranterne har også vakt bekymring hos udenlandske statasledere som eksempelvis Canadas Justin Trudeau, lige som den amerikanske ambassade i Delhi opfordrer til at løse stridighederne gennem dialog.
Rihannas Tweet, der har fået den indiske regering op i det røde felt