Rihanna og kæresten med det mystiske navn A$AP Rocky er nu officielt forældre. Det skriver det altid velunderrettede medie TMZ.COM.
Fødslen fandt sted den 13. maj i Los Angeles, men parret har endnu ikke udtalt sig om fødsel eller navnet på guldklumpen.
Tilbage i januar fortalte de, at de glæder sig til at blive forældre, og siden da har man kunne følge en gravid Rihanna, som poserede glad med den voksende mave. Hun var også med flere gange tilA$AP's koncerter, hvor hun festede med alkoholfri drinks backstage.
Der har dog også været drama på det seneste. Parret blev arresteret, da Rihannas privatfly med kæresten landede i Los Angeles' lufthavn. Det var i forbindelse med en angivelig episode, hvor A$AP skulle have affyret skud mod en bekendt og sårede dennes hånd. En episode, som skulle have fundet sted sidste november. Rapperen er løsladt, men stadig sigtet.
Rihanna har passet sin karriere og især sit firma med lingeri og poseret flittigt under hele sin graviditet. Foto: Scanpix