Virksomheden Opmatic med hovedkvarter i Thisted og afdelinger i Struer og Silkeborg er gået konkurs.
Det skriver Nordjyske.
Rigmanden Martin Kjølhede investerede ellers millioner for at redde virksomheden efter at have overtaget den i november.
Han fortæller til Nordjyske, at han håber, at andre vil køre virksomheden videre - men det bliver uden ham.
- Jeg synes, at det ville virke forkert, når det nu er gået konkurs. Men jeg håber, at en kollega eller en anden har lyst, siger Martin Kjølhede til Nordjyske.
Virksomheden har 53 ansatte. Alle er nu sendt hjem.
Opmatic er specialiseret inden for automation, industri og brandsikring.
Martin Kjølhede har tidligere har solgt virksomheden netIP for 375 millioner kroner.