Den er en yderst sjælden blanding af den afrikanske vildkat Serval, en asiatisk leopard og en almindelig huskat.
Den har fået mærkevarenavnet Ashera og er på kort tid blevet utrolig populær hus rige amerikanere og andre internationale kunder, der vil betale mellem 110.000 og 175.000 kroner.
Det super-eksotiske dyr bliver leveret af det amerikanske Lifestyle Pets med base i Wilmington, der kun producerer omkring 100 eksemplarer om året med leopard-prikker og tiger-striber.
Fra Rusland til Beverly Hills
Ashera er yderst intelligent, meget kærlig, har et fantastisk temperament og kræver den samme behandling som almindelige katte , lover Lifestyle Pets på sin hjemmeside.
På kundelisten er øjensynligt alt fra en af Ruslands nyrige til en Beverly Hills familie.
- Vi kan slet ikke vente med at få denne utrolige kat hjem til familien. Børnene er helt vilde, lyder det fra familien i Californien.
Designer-katten er temmelig meget dyrere end en almindelig missekat, men der følger også en masser af ekstraudstyr med.
Ashera bliver leveret i en katte-transport med klimaanlæg og den er udstyret sygesikring, indbygget microchip, vaccinationer, dyrlæge-hotline og et sæt beskyttere til de skarpe klør, så den ikke flår både børn og møbler i stykker med det samme.