I hele Danmark er der stor rift om den populære bredbåndspulje. I alt 5.700 adresser i alle fem regioner har søgt om tilskud fra bredbåndspuljen i år. Det viser Energistyrelsens opgørelse over ansøgninger til bredbåndspuljen, som offentliggøres i dag.

"Bredbåndspuljen er populær som aldrig før, og der er virkelig rift om pengene. Bredbåndspuljen løser ikke alle dækningsproblemer, men den er en fremstrakt hånd til dem, der har ondt i internettet. For at de kan få hjælp, kræver det, at de selv gør noget aktivt for at samle sig og søge om støtte. Når jeg ser ned over Danmarkskortet og fordelingen af ansøgninger, så glæder det mig, at der er ansøgninger og lokalt engagement rundt om i hele landet," siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Energistyrelsen behandler nu ansøgningerne ud fra objektive kriterier om bl.a. pris og tilslutningsprocent. Alle ansøgere får en tilbagemelding i begyndelsen af november.

Bredbåndspuljens sideeffekter

Der er flere eksempler på, at lokale bredbåndssammenslutninger har kunnet klare sig uden støtte, selvom de oprindeligt blev oprettet med det formål at få støtte fra bredbåndspuljen.

"Bredbåndspuljen har fungeret som en katalysator for den lokale efterspørgsel. Lokale ildsjæle har indset, at de ved en fælles indsats kan stable projekter på benene, som kan klare sig uden støtte. Det er godt gået og en meget positiv sideeffekt ved bredbåndspuljen, der på den måde har været et "wake-up call" rundt omkring i landet", siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Flere bredbåndsudbydere har desuden oprettet deres egne puljer til investeringer i bredbånd, f.eks. SE i Syddanmark og SEAS-NVE på Sjælland.

Evaluering af bredbåndspuljen

Bredbåndspuljen blev vedtaget i februar 2016 som en del af Venstre-regeringens aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative om "Vækst og udvikling i hele Danmark". Bredbåndspuljen er på i alt 200 mio. kr. og udmøntes over fire år i perioden 2016-2019.

I 2016 var der afsat 80 mio. kr. i puljen, og i 2017- 2019 er der afsat 40 mio. kr. om året. Som led i aftalen skal bredbåndspuljen evalueres efter dette års uddeling af midler.

"Sidst på året vil jeg indkalde partierne bag puljen til en drøftelse af, hvad vi gør med puljen i 2018-2019. Hvis vi fastholder de midler, som er afsat til 2018 og 2019, vil jeg lægge op til, at vi justerer kriterierne, så de bliver mere målrettet mod tyndere befolkede områder. Men det vil stadig være en grundlæggende forudsætning, at folk gør en aktiv indsats for at søge midlerne. Jeg kommer ikke som en anden bredbåndsjulemand og deler penge ud til hurtigt internet. Folk skal selv gå sammen og søge aktivt for at have en chance for at få tilskud fra bredbåndspuljen", siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.