Ricky Martin får ny rolle i kæmpe-serie

Latin-sangeren Ricky Martin får en rolle som lækker spansklærer i den populære amerikanske tv-serie 'Glee'.
Det er et par år siden, Ricky Martin for alvor har ladet høre fra sig. Nu har han fået en birolle i 'Glee'.
Det er et par år siden, Ricky Martin for alvor har ladet høre fra sig. Nu har han fået en birolle i 'Glee'. Foto: Scanpix/REUTERS/MARIO ANZUONI

Om kort tid kommer latin-sangeren Ricky Martin på gæstevisit i et par afsnit af kæmpeserien 'Glee'. Her skal han spille en hot spansklærer.

Og der bliver ikke lagt skjul på, at pop-charmøren skal være helt fremme i skoene, i de afsnit han skal være med i.

I den populære tv-serie, som foregår på et gymnasium, udbryder rollerne i musical-sang flere gange i hvert afsnit. Det rygtes lige nu, at Ricky Martin skal fremføre den hysterisk morsomme sang 'I'm Sexy and I Know It' af bandet LMFAO.

Bandets musikvideo er blevet kendt for nogle både seksuelt vovede og ganske sjove dansetrin. Så mon ikke vi får en Ricky Martin at se denne gang med en usædvanligt vrikkende popo?

I rollen som spansklærer skal Martin angiveligt spille overfor Matthew Morrison, som kommer til at spille skolens rivaliserende spansklærer.

I marts måned sidste år bekendte Ricky Martin på sin Twitter-profil, at han er bøsse. Verden over er han dog blandt kvinder stadig et eftertragtet samtalemne, når snakken falder på hotte sangere.

Kilde: Perez Hilton

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.