Torsdag morgen er USA's udenrigsminister Condoleezza Rice på visit i Pakistan, dagen efter hun mødtes med repræsentanter for den indiske regering i New Delhi.
Udenrigsministeren opfordrer Pakistan til at sætte massivt ind for at opklare terrorangrebene i Mumbai i sidste uge, der kostede 188 mennesker livet.
Ifølge den indiske regering havde terroristerne rødder i Pakistan, hvilket dog er blevet afvist af den pakistanske regering i Islamabad.
På hendes endagsvisit i Pakistan skal Rice mødes med præsident Asif Ali Zardari og premierminister Syed Yusuf Raza Gillani. Og i flyet på vej fra New Delhi til Islamabad, fortalte Rce de medrejsende journalister, hvad hun ville bruge mødet til.
"Den globale trussel fra ekstremisme og terrorisme må tages alvorlig af alle lande, og alle skal lægge en hård linie mod truslen, så det er det, jeg vil tale om," siger hun til AP.