Ribers på ligalandsholdet
FC Nordsjællands forsvarer Michael Ribers erstatter OB?s Ulrik Laursen på Ligalandsholdet.

Afbud fra OB-forsvareren Ulrik Laursen giver plads til Michael Ribers fra FC Nordsjælland på Ligalandsholdet. Den 25-årige forsvarsspiller kan dermed slutte sig til klubkammeraterne Thomas Kristensen og Morten Nordstrand, når Ligalandsholdstruppen rejser på træningsophold i USA og Mellemamerika i januar.

»Michael var med på vores bruttoliste, da vi valgte den oprindelige trup til Ligalandsholdet, og nu får vi så chancen for at se ham i aktion internationalt og få bekræftet vores opfattelse af ham som en stabil og meget spilintelligent forsvarsspiller,« forklarer landstræner Morten Olsen.

Afbuddet fra Ulrik Laursen sker af private årsager.