I offentligheden er Flemming Krøll nok mest kendt som revykonge i blandt andet Nykøbing Falster Revyen.
Men han har også haft flere udskænkningssteder, blandt andet "Marinestuen" i samme Nykøbing Falster, der nu er sat til salg.
Endda til ren spotpris, hvis man spørger mægleren.
- Det kan næsten sammenlignes med et indbrud, siger mægler George Schmidt fra Restaurantmægler over telefonen til folketidende.dk, og det gør ondt på ham at skulle sælge et sted med så meget historie til den pris.
Ejeren Flemming Krøll har nemlig valgt at sætte prisen ned til 298.000 kroner.
- Jeg bliver 68 år næste gang og har for nylig haft en blodprop, så jeg er ikke interesseret i at passe stedet længere, forklarer han til avisen.
- Vi skal bruge én, der vil overtage og holde stedet åbent om aftenen. Sker der ikke noget, er jeg nødt til at lukke det, siger Flemming Krøll.
Marinestuen har eksisteret siden 1938, hvor stedet i mange år også var marineklub for søens folk. Omkring 1980 blev det til det værtshus, som det er i dag, og bag baren står indtil videre 88-årige Søren Andersen, der 26. september kan fejre 55 år bag disken.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.