Operaen | Premiere 27. januar 2018 kl. 20

Spilleperiode: 27. januar til 8. juni 2018

Den Reumertvindende skuespilinstruktør Martin Lyngbo debuterer som operainstruktør med Rossinis elskede barber fra Sevilla.

I Martin Lyngbos fortolkning er Barberen i Sevilla en fortælling om kærlighed og medmenneskelighed i en tid fyldt med tyranni. Der er kaos og kærlighed, hævn og hyldest, stolthed og skam, fest og fiasko akkompagneret af latter, smil, vrede og ærgrelse. Alle har deres egen dagsorden, alle kæmper for overlevelse, menneskelighed, kærlighed. Det hele er iscenesat med kærlighed til Pierre Beaumarchais oprindelige skuespil fra 1773 og inspiration fra stumfilmens tidlige storhedstid i 1910'erne.

En operaoplevelse for både operajomfruen og den garvede operakender, der vil se en af de store klassikere i nye klæder.

Martin Lyngbo har arbejdet hårdt på, at gøre karakteren Figaro relevant for et moderne publikum:

'Figaro lever i en virkelighed præget af magt og undertrykkelse - og Figaro selv har ingen magt. Han klarer sig igennem denne her virkelighed ved hjælp af snyd og humbug og tricks og finter, alt sammen i kærlighedens og humanismens tjeneste.

Traditionelt er Figaro barber. Det var det erhverv, han havde, da dramatikeren Pierre Beaumarchais skrev Figaros figur i skuespillet, operaen er baseret på. Og en barber var på Beaumarchais' tid meget lavt placeret i samfundets hierarki. Når Figaro kom på scenen, præsenterede sig som barber og erklærede, at det var ham, der styrede hele byen, så har konflikten stået klart med det samme for Rossinis eller Beaumarchais' publikum. De forstod helt umiddelbart, at det var jo umuligt! Det ville ikke kunne lade sig gøre, at en barber styrede hele byen. Så i det øjeblik, man mødte Figaro, var der allerede en dramatisk spænding.

Sådan er det ikke for et publikum i dag. I vore dage kan vi sagtens forestille os, at en barber kan have magt. Når et publikum i dag hører hans første arie, ser de ingen konflikt, og det gør Figaro til en udfordring at arbejde med som dramatisk hovedkarakter. Han indeholder ikke længere den spænding, han havde for 200 eller 240 år siden. Hvad gør man så ved det som instruktør? I vores iscenesættelse har vi valgt at flytte ham ned i en social klasse, hvor man i vore dage reelt er magtesløs. Der, hvor man måske næsten er hjemløs. Vi har gjort Figaro til en vagabond-skikkelse, der kæmper for at hænge på den allernederste del af middelklassen og er bange for at falde helt ned igennem hullet i samfundet. Dertil giver vi ham så yderligere det problem, at han tidligt i stykket overtager byens rigtige barbers rolle. Han slår barberen ned og stjæler hans kittel og påstår, at han er barber. Så han får altså to problemer i vores iscenesættelse: Det ene er, at han i vores version virkelig er magtesløs, også efter vores tids standarder. Den anden er, at han har løjet og helst ikke skal gribes i sin løgn,' forklarer Martin Lyngbo

Barberen i Sevilla synges på italiensk med danske overtekster, der projiceres .