I artiklen Det skrev Safia Aoude på sin blog skriver Avisen.dk, at..."ordet revisionisterne samtidig fungerer som et link til holocaustbenægteren David Irvings hjemmeside. Der findes dog intet link til dokumentationen for udryddelsen af seks millioner af Europas jøder."
Indholdet i sidste sætning er ikke korrekt.
I blogindlægget findes der et link til udryddelsen af seks millioner jøder, nemlig linket på ordet Zyklon B, der fører læseren videre til Wikipedia-artiklen om udryddelsen af kz-lejr fanger ved hjælp af Zyklon B.
Safia Aoude har bedt Avisen.dk om at præcisere, at "...jeg har linket til korrekt historisk dokumentation for brug af Zyklon B i forbindelse med udryddelsen af 6 millioner jøder på Wikipedia, FØR jeg omtaler revisionisternes standpunkt."
Avisen.dk beklager fejlen, som er blevet rettet på de relevante artikler på Avisen.dk