Selv om strømmen af flygtninge og migranter mod Europa er aftagende, fortsætter de mange nytilkomne med at udstille et stærkt splittet EU.
Onsdag udspiller der sig således et frontalt sammenstød ved EU-Domstolen i Luxembourg.
I sagen håber Ungarn og Slovakiet på at få kendt EU's omstridte kvoter til omfordeling af flygtninge ulovlige. Men EU-Kommissionen insisterer ufortrødent på, at alle bærer deres del af byrden.
- Hvis medlemslandene ikke meget snart begynder at øge deres bidrag til omfordelingen af flygtninge, vil kommissionen ikke tøve med at indlede sager mod dem, siger EU-Kommissionens talsperson, Tove Ernst.
Den kommende retssag markerer et nyt lavpunkt for EU's obligatoriske program for omfordeling af flygtninge. Aftalen blev vedtaget tilbage i 2015 trods bitter modstand fra Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn og Rumænien.
Målet med ordningen var at lette trykket på Italien, Grækenland og Ungarn ved at fordele 160.000 af landenes flygtninge i resten af EU.
Men særligt Ungarn og Slovakiet stritter imod. Ifølge dem havde Det Europæiske Råd - det vil sige de 28 medlemslande - ganske enkelt ikke et tilstrækkeligt retsgrundlag til at vedtage den kontroversielle beslutning.
- Rådet (...) har gjort indgreb i de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets beføjelser, lyder det i Slovakiets indlæg til sagen.
Siden vedtagelsen af de kontroversielle kvoter for halvandet år siden er omfordelingen mildest talt gået trægt. Indtil videre er blot 18.119 personer blevet flyttet fra Italien og Grækenland til andre EU-lande.
Ungarn har helt afvist tilbuddet om hjælp til 54.000 flygtninge. Samtidig har landet ikke modtaget én eneste af de 1294 personer, man fortsat er pålagt.
I Slovakiet er statistikken ikke meget bedre. Her har man modtaget bare 16 af sine planlagte 886 asylansøgere.
I tænketanken European Policy Centre påpeger flygtninge- og migrationsforskeren Yves Pascouau, at EU-Domstolens afgørelse ikke blot handler om fordelingen af 160.000 flygtninge.
- Det vil være et enormt tilbageslag for hele tanken om solidaritet og fællesskab, hvis Ungarn og Slovakiet får medhold, siger Yves Pascouau.
- I dag handler EU ikke blot om adgangen til et fælles indre marked. Det handler også om at være en del af et større fællesskab. Det kan den her afgørelse tvinge medlemmerne til at revurdere, siger han.
På trods af flere medlemslandes modvilje mener EU-Kommissionen fortsat, at ordningen kan nå at blive en succes. Det skyldes, at behovet for omfordeling har vist sig at være langt mindre end forventet.
På nuværende tidspunkt opholder der sig i Italien og Grækenland blot cirka 17.500 personer, som er berettiget til at komme afsted.
Den omstridte aftale udløber i september 2017. Grundet retsforbeholdet står Danmark uden for aftalen.
/ritzau/