Det er helt forkert at kalde torsdagens kronik i Politiken af Danske Banks ordførende direktør Eivind Koldings for en undskyldning. Det er derimod en forklaring og et godt stykke retorisk håndværk.
Sådan lyder analysen fra ekspert i retorik Trine Nebel.
- En undskyldning har fokus på den part, hvis grænser er blevet overtrådt, den part, som er blevet såret. I en undskyldning i retorisk forstand skal man kunne se den krænkede part for sig, siger Trine Nebel til Ritzau.
- Og den krænkede part indgår faktisk overhovedet ikke i Eivind Koldings kronik. Når man nærlæser den linje for linje, så handler stort set hele kronikken om Danske Bank selv.
Var det Eivind Koldings intention at undskylde, så burde han have inddraget nogle konkrete eksempler på berørte danskere i sin kronik, mener Trine Nebel.
- Han kunne have sagt: hr. Hansen var selvstændig erhvervsdrivende og var kunde hos Danske Bank. Konsekvensen for hr. Hansen var følgende, siger hun.
- Han kunne have kommet med nogle eksempler på nogle kernekunder hos Danske Bank, som har lidt store konsekvenser af bankens handlinger. Så vil man kunne se for sig, hvad det er for en krænket part, de gerne vil sones med.
I og med at kronikken udelukkende tager udgangspunkt i Danske Bank, og hvad de vil gøre frem over, så får kronikken præg af et marketingsindslag.
- Han får i stedet langsomt implementeret alle de budskaber, de har i deres glippede kampagne om nye standarder. Det er altså retorisk solidt håndværk, men det er ikke en undskyldning, siger Trine Nebel.
Hun mener, Eivind Koldings kronik primært skal betragtes som en apologi.
- En apologi er en forklaring, der tager udgangspunkt i afsenderen selv. Det er afsenderens interesser, der bliver varetaget. Det er afsenderen, der søger at minimere de omkostninger, man har været ude for. Det er en apologi, siger Trine Nebel.
/ritzau/