Restauratører og hotelejere løber underviserne på landets erhvervskoler på dørene for at skaffe flere elever inden for kokke og tjenerfaget, og receptionister mangler de også. Det skriver avisen Danmark, Jysk Fynske Medier.
Hotel- og restaurationsbranchen er vokset med 31 procent siden finanskrisens højdepunkt i 2008, mens det øvrige erhvervsliv blot er nået på omdrejningshøjde med tiden før. Tal fra Horesta viser, at hoteller og restauranter har skabt næsten en tredjedel flere arbejdspladser de seneste 10 år, og derfor er det et problem, at optaget af unge på de erhvervsfaglige uddannelser ikke følger med den udvikling. Faktisk har det været stort set uændret i 30 år.
- Det hjælper ikke, at vi har 12 ekstra elever, når vi samtidig skaber 10.000 arbejdspladser inden for hotel og restaurantbranchen, opsummerer uddannelseschef Marianne Kragh fra Horesta til avisen Danmark.
Branchen havde i fjor noteret godt 2500 uddannelsesaftaler for kokkeelever og omkring 440 for tjener-eleverne, men generelt går uddannelserne inden for hotel- og restaurant frem i forhold til de øvrige erhvervsuddannelser.
- Andelen af unge, som vælger en uddannelse inden for hotel og restaurant er faktisk steget med et point fra fem til seks. Den gode historie er, at vi får en større andel af de unge, som vælger en erhvervsuddannelse, og det kan vi godt prale lidt af, siger uddannelseschef Marianne Kragh.
En håndfuld erhvervsskoler uddanner kokke, tjenere og receptionister til branchen fra Hotel- og Restaurantskolen i Valby til Tech College i Aalborg, og direktør Gitte Bargholt fra Kold College i Odense mærker helt konkret desperationen i branchen, når restauratører og hotelfolk udnytter deres personlige netværk og ringer direkte til undervisere på skolen.
- Virksomhederne kender vores undervisere fra branchen og ringer jævnligt direkte til dem. De benytter sig af mange uformelle kanaler i kampen om de unge, og jeg møder virksomheder her på skolen, som stepper op og spørger efter elever. Vi har lærepladserne, men kunne bruge flere elever inden for tjenerfaget, kokkefaget og bagerfaget.
- Tjenerfaget er helt slemt, og her slås virksomhederne indbyrdes. Vores optag på hovedforløb er godt, men vi vil gerne have flere unge at vælge imellem, og vi har de samme udfordringer som andre erhvervsuddannelser med at få unge direkte fra 9. og 10. klasse. Men her klarer vi os mindre ringe end de andre skoler, idet vores tal ligger over landsgennemsnittet, og det er godt for Fyn og for Odense, siger Gitte Bargholt til avisen Danmark.
Ifølge Horesta er antallet af uddannede nogenlunde konstant, selv om tallene skifter skolerne i mellem fra år til år. Men optaget batter ikke, når nye restauranter åbner i København, Odense og Aarhus. Her tager restauratørerne i vid udstrækning studerende ind som løs arbejdskraft, mens mange svenskere og udlændinge betjener restaurantgæsterne i København.
- Branchen redder den hjem på studerende, som skal ind og tjene penge ved siden af deres SU, og så er der også nogle svenskere og andre udlændinge. Men svenskerne gør også alt, hvad de kan for at holde fast i deres medarbejdere. Det er et fag, hvor du ikke bare kan sende produktionen til udlandet - det foregår her og nu, forklarer Marianne Kragh til avisen.
Ifølge uddannelseschefen er de to fag ramt af samme udfordring som andre erhvervsuddannelser, når mor og far råder deres børn til at tage en gymnasial uddannelse. Tre ud af fire unge vælger den vej.
- Det er brand-ærgerligt, at restauranterne ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for. Vi gør alt, hvad vi kan for at synlige de mange praktikpladser over for de unge, vise hvor hurtigt man kan blive leder, og at man kan tage en kokkeuddannelse på EUX og kvalificere sig til at komme på universitetet, siger Marianne Kragh til avisen Danmark.
Avisen Danmark - Jysk Fynske Medier