Viborg har vraget den normale førstemålmand John Alvbåge til fordel for lejesvenden Robert Veselovsky, og slovakken havde stor andel i Viborgs ene point mod titelbejlerne fra FC Midtjylland.
Med en række gode redninger og en fantastisk parade i allerallersidste sekund kunne den unge målmand gå fra banen med armene i vejret.
Viborg, der udlignede midtjydernes føring med godt ti minutter igen, har nu stadig en lille mulighed for at overhale AGF over stregen.
Trods det skuffende pointtab kan FCM bruge pointet til at vriste F.C. København fra andenpladsen og er nu førsteudfordrer til AaB s dukse.