For mange danskere er vejen ind på boligmarkedet blevet noget lettere det seneste år.
Blandt andet takket være faldende renter og pæne lønstigninger.
Det viser en analyse fra Realkredit Danmark, hvor man har beregnet den indtægt, der kræves af en boligsøgende familie for at få lov til at købe et typisk parcelhus i hver af de 98 kommuner.
Analysen fortæller, at det i 91 af de 98 kommuner er blevet lettere at leve op til kravet for en gennemsnitlig børnefamilie - også selv om indkomstkravet er steget i omtrent halvdelen af dem.
Det skyldes ikke mindst de gennemsnitlige lønstigninger på omkring fem procent, der mange steder overstiger væksten i indkomstkravet.
Boligkøberne kan dog med rette drømme sig bare tre år tilbage, hvor man kunne få et fastforrentet étprocentslån, og hvor boligpriserne var lavere end i dag.
Siden dengang er indkomstkravet steget mere end lønningerne i 96 af de 98 kommuner.
- Samme billede ser vi ikke overraskende også afspejlet i den såkaldte boligbyrde – altså hvad det koster at købe og eje en bolig i forhold til de disponible indkomster – som i dag er på et højere niveau end tilbage i sommeren 2021, siger Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark, i en kommentar til analysen.
Ikke overraskende er kravene til familieindkomsten højest i hovedstadsområdet.
På Frederiksberg skal man have en samlet indkomst på mindst 2,36 millioner for at købe et hus på 140 kvadratmeter.
I Aarhus er det tilsvarende krav lige godt 940.000 kroner, mens det i Vesthimmerland ligger på godt 690.000 kroner.
/ritzau/